Hvis du er interesseret i et ophold på 12 uger eller mere, kan du måske få økonomisk støtte fra Engelsholms Elevstøtteforening.
Foreningen kan give substantiel økonomisk støtte til økonomisk trængte og/eller særligt motiverede kommende højskoleelever. Der gives op til 50% af elevens egenbetaling.
Puljen administreres af et eksternt udvalg af ressourcepersoner med indsigt i skolens særlige kreative og almendannende profil.
Ingen af medlemmerne er ansat på skolen.
Støtten er betinget af, at du gennemfører det af skolen planlagte undervisningsforløb.
Støtten udløses i den sidste halvdel af dit forløb.
Pengene i puljen er kommet via private donationer og fra overskuddet af visse af skolens koncert- og foredragsaktiviteter.
Det samlede støttebeløb opgives til SKAT.
Søg elevstøtte