Engelsholmstævnet

Uge 31

Jazz, songwriting og elektronisk musik

9-dages kursus fra 27.7.2014 til 4.8.2014

4-dages kursus fra 27.7.2013 til 31.7.2014

4-dages kursus fra 31.7.2014 til 4.8.2014

prisertilmelding

 

Engelsholmstævnet er landets største kreative, rytmiske sammenspilskursus eller musikstævne, om man vil, hvor nogle af de allerbedste danske musikere, producere og sangskrivere, og nogle gange internationale topnavne, optræder som instruktører.

Stævnet er tilrettelagt af og afvikles af folk, der har stået bag, og deltaget i, landets førende musikstævner, bl.a. Vallekilde og Brandbjerg.
Stævnet støttes af DKF (Dansk Komponist Forening)

Man melder sig på en af de udbudte workshops i sammenspil, produktion eller sangskrivning under ledelse af en af nedenstående instruktører. I løbet af stævnet får man derudover besøg af de øvrige instruktører der dagligt roterer mellem holdene. Dette giver et frisk pust og gør, at den instruktør, der matcher dit instrument, får hørt dig i sammenspilssituationen.

Der vil være koncerter, foredrag, samlinger, instrumentalclinics og – ikke mindst – mulighed for dagligt at konsultere Søren Lampes Lyrikværksted. Derudover kommer der undervejs typisk besøg af andre personligheder fra det pulserende musik- og kulturliv.

Stævneleder: Jakob Bonderup

Du se stemningsbilleder fra Engelsholmstævnet på http://www.facebook.com/group.php?gid=110968756993&ref=ts

 

Praktisk information

Du skal medbringe instrumenter, forstærkere, mikrofoner, stativer og kabler til eget brug! Hvor der er sanger(e) på holdet, vil der være opstillet et sanganlæg. Ligeledes vil der som udgangspunkt være klaver eller keyboard til rådighed på de relevante hold. Du må dog meget gerne medbringe eget keyboard.

Er du i tvivl mht. instrumenter/grej kan du kontakte stævnelederen. Det er muligt at låne/leje i begrænset omfang men kun efter forudgående kontakt.

 

Hold

Claus Waidtløw

Claus Waidtløw

JAZZ

v/ Claus Waidtløw

Moderne jazz, som den bliver spillet af nutidens stjerner (som f.eks. Chris Potter og Kurt Rosenwinkel), er meget mere end swing og bebop. Vi vil kaste os over musik skrevet af disse to herrer og deres ligesindede, men også numre af undertegnede – og jer(?!) – vil være på programmet.

Vi vil beskæftige os en del med begreber som improvisation (”hvordan bliver jeg bedre til at spille en solo”?) og sammenspil (”hvordan får jeg bandet til at lyde bedre” eller ”hvordan får jeg mine medspillere til at lyde bedre”?).
Vi vil desuden arbejde med begreber som sound, time, swing og groove og evt. – hvis der er interesse for det – ”skæve taktarter”.
Nodelæsnings-erfaring er en fordel på dette hold.

Besætning: Rytmegruppe, herunder guitar, og blæsere og vokal.

 

Gretchen Parlato

Gretchen Parlato

PLAY

v/ Gretchen Parlato og Mark Giuliana

Beskrivelse følger…

 

 

 

Mads La Cour

Mads La Cour

ORGANIC JAZZ

v/Mads La Cour

På dette hold er spontanitet, energi og improvisation i højsædet.
Vi skal arbejde med kompakte, komplekse og men også enkle temaer samt ostinater, som læres på øret, og udfra det skabe rammerne for tonalt friere improvisationer.
Der bliver lagt stor vægt på, at vi skaber musik sammen, og vi kommer blandt andet til at arbejde med komposition.

Besætning: Rytmegruppe, blæsere og evt. vokal

 

Per Gade

Per Gade

JAZZELECTRO

v/Per Gade

Vi skal på dette hold spille musik fra den mere elektriske del af jazzen.

Det betyder at vi vil mixe forskellige stilarter, hvor der også vil indgå grooves som man kender fra latinamerikansk musik, samt ostinatbaserede beats som man kender fra funk og rock.
Derudover vil vi tilføre det harmoniske og melodiske fra jazzen.

Der vil blive lagt meget vægt på samspillet i rytmesektionen og hvordan man som “comper”, forholder sig til solisterne. Desuden vil vi arbejde med den teoretiske indgang til improvisation.
Besætning: Trommer, Percussion (alternativt 2 trommesæt), Bas, 1-2 guitarer, 1-2 keyboards og 1 blæs.

 

Mads Langer

Mads Langer

Michael Møller

Michael Møller

SONGWRITER

v/Mads Langer og Michael Møller

På dette hold skal der skrives – og spilles sange!

Med udgangspunkt i primært jeres egne numre, søger vi at skabe det helt rigtige følelsesmæssige og æstetiske udtryk for hver enkelt sang. Vi skriver undervejs, og du vil få forskellige input og metoder til at styrke din sangskrivning.

Omdrejningspunktet bliver herefer at supportere sangen og dens budskab på bedste måde. Alle typer keys, guitarer og hvad der ellers måtte være af lydkilder er velkomne.

Du skal være beredt på at musikkens dynamiske omfang vil strække sig fra det helt nøgne, enkle og skrøbelige til det massive, storladne og komplekse. Som sanger og instrumentalist skal du være klar til at “gå linen ud” så vi undgår tomhed og ligegyldighed i den musik, vi skaber sammen.

 

Mikael Elkjær

Mikael Elkjær

SONGTRONICA

v/ Johannes Smed og Spejderrobot

På holdet vil vi arbejde med mødet mellem elektronik og musik.

For hvordan får man musikalitet ud af computeren og hvorledes får man computeren til at spille sammen med akustiske og forstærkede instrumenter, stemmen eller andre computere?

Undervisningen på holdet tager udgangspunkt i den enkeltes kreativitet, personlige lyd og arbejde med computeren. Vi skal arbejde med hvordan computeren kan bruges som inspirator og medspiller i det kreative flow – og selvfølgelig hvordan computeren kan integreres i et livesetup.

Vi vil indspille ideer, arbejde med effekter, hardware- og software instrumenter, undersøge forskellige teknikker ift. indspilning og liveperformance, sync (extern/intern), midi, latency, lydkort og meget andet.

Holdet er for dig, der gerne vil integrere computeren i dine produktioner og performance, og vi opfordrer selvfølgelig til at du tager instrumenter med.

Holdet er åben for alle lydprogrammer

Engelsholm råder over et mindre antal macs med programmer, men medbring gerne egne laptops og andre DAWer, synths, effekter m.m. Jo mere maskinpark, jo bedre.

 

Helle Hansen

Helle Hansen

“DET ÅBNE RUM”

v/Helle Hansen

Musikalsk opdagelsesrejse på stilistisk udebane. Vi ryster posen med soul, jazz, bossa, tango, singer/songwriter, crossover – og samler et genrebredt hold om at spille originalmusik, skrevet af en mangefacetteret sangskriver/arrangør, og formet efter årets besætning.

Tidligere instrumenteringer omfatter bl.a. stemte flasker, hardangerfele, kazoo, dommerfløjte, skraldespand, udu, tuba, EWI, tenorfløjte, harmonika og alufon, men også mere traditionelt rytmegruppe + sangere.

Holdet er sangervenligt, men musikerne vil også blive udfordret. (Strygere vil blive brugt til andet og mere end klangflader). Du skal være både solist og holdspiller. Du skal være åben, og have lyst til at afprøve nye ting.

Sangere kan med fordel være både solister, samt hurtige til at lære og indgå i tætte flerstemmige ensemblesteder. Nodekendskab er en fordel.

Besætning: Sangere (3-4), rytmegruppe (pia, guit, bas, tr)

Årets ønskeliste: Violin, cello, basun, obo, fagot, bandoneon, basklarinet, percussion, og andet godt fra instrumenthavet.

 

Søren Møller

Søren Møller

NEW YORKER JAZZ

v/ Søren Møller

På dette hold skal vi lade os inspirere af det vibrerende jazzmiljø fra storbyen New York. Dette indbefatter en åbenhed mod alle de mange substilarter der er på jazzscenen i New York i dag. Afrikanske rytmer, cubanske rytmer, moderne klassiske kompositions ideer, R’n’B, Rock og meget mere.

Alle disse inspirationer vil vi bruge til at skabe en band sound og udvikle et jazzrepertoire, der kan bevæge sig i mange forskellige stilistiske retninger.
I undervisningen vil der blive lagt vægt på energi, personligt udtryk, sound, fokus, rytmisk præcision, groove og improvisation.
Vi vil arbejde med  tekniske detaljer såsom at improvisere over akkorder, improvisere frit og begreber som change of colour og metrisk modulation og kontrast.
Sidst, men ikke mindst, vil vi udveksle et par benhårde gansta’ handshakes og spille så meget newyorker-jazz på en uge vi overhovedet kan.

Besætning: Klaver, guitar, bas, trommer, vocal samt 1-3 blæsere.

 

Steen Hansen

Steen Hansen

SWING & MAINSTREAM

v/Steen Hansen

Er du til Swing og mainstream, er det her holdet for dig.

Vi tager udgangspunkt i ”The American Song-book”, med standards o.lign.
Vi spiller mine, men laver også arr. sammen og prøver at få en lille blæsersektion til at lyde som et bigband. Der arbejdes ligeledes med improvisation og forskellige rytmiske fundamenter.

Besætning: 1 vokal, 3-6 blæsere og rytmegruppe. Medbring gerne egne arr.

 

Jesper Bodilsen

Jesper Bodilsen

DIG THE MUSIC

v/Jesper Bodilsen

Hvad er det vores medmusikanter elsker? Hvad er det der får publikum til at bevæge fødderne, danse, knipse og klappe?

Et godt swing og god time!! Og det er noget af det vi skal rode med på dette hold.

Vi skal også arbejde med hvordan man spiller ”åbent” og bruger underdelingerne til at skabe kontraster i akkompagnementet, solospillet og fortolkningen.
Vi skal lege med at spille forskellige rytmiske lag samtidigt – og derigennem få en forståelse af form, underdelinger, polyrytmik og tempi.

Vi tager standards og vores egne numre under behandling og udforsker mulighederne for at give dem en kant eller måske nyt liv!

Besætning: Rytmegruppe, blæsere og 1-2 sangere.

 

ENGELSHOLM SLOT  ·  ENGELSHOLM HØJSKOLE  ·  Engelsholmvej 6  ·  7182 Bredsten  ·  Danmark  ·  +45 75 88 35 55 (8-15 på hverdage)  ·  engelsholm(at)engelsholm.dk